Individuel terapi i Randers
Individuel terapi hos mig tager udgangspunkt i dig og det, du står i. Jeg er meget opmærksom på, at dine oplevelser ikke kun sidder i dit sind – men også i din krop. Derfor arbejder vi med begge dele, så du kan skabe en mere varig forandring.
Du får konkrete redskaber til at bearbejde det, der fylder, så du både kan slippe det mentalt og kropsligt. Samtidig arbejder vi med at skabe større forståelse for dine mønstre, så du får nye muligheder for at handle anderledes i dit liv.
Hos mig bliver du mødt med nærvær, respekt og en tryg ramme, hvor der er plads til dig. Vi tager udgangspunkt i dine behov og arbejder i et tempo, der giver mening for dig.
Målet er, at du opnår større ro, klarhed og en udvikling, der holder på den lange bane.
En tryg og personlig proces
Individuel terapi hos mig bygger på empati, respekt og et oprigtigt ønske om at støtte dig i din udvikling. Sammen ser vi på dine udfordringer – hvad der har skabt dem, og hvad der vedligeholder dem i dag.
Med udgangspunkt i det arbejder vi med at skabe nye måder at forstå og handle på – både i forhold til dig selv og i dine relationer. Du får mulighed for at bearbejde dine oplevelser og tage læring med dig videre.
Jeg tilpasser altid terapien til dig og benytter de metoder, der giver bedst mening og effekt for netop din situation. Hos mig bliver du mødt med nærvær, forståelse og respekt.
Udtalelser fra klienter
Psykisk belastende relationer
Jeg har speciale i Psykisk belastende relationer og personlig udvikling.
En psykisk belastend relation kan være i parforholdet, familien, kollegaer m.m. Jeg hjælper dig med at mindske den negative påvirkning og det tankemylder, den giver. Så du kan få mere nærhed, opmærksomhed, overskud, tillid og meget af din hukommelse tilbage, hvis ikke det hele.
Personlig udvikling går ud på at støtte dig hen imod at leve det liv du ønsker. Det kan være at sige fra, blive mere nærværende, stå stærkere i dig selv, leve mere i nuet og meget mere. Det kan også være i forhold til job og jobsituation. Vi vil sammen styrke dine færdigheder og du vil blive helt klar på hvad du gerne vil opnå og hvordan du når derhen så du kan fremstå sikkert i dig selv og have god gennemslagskraft, men også danne bedre relationer hvis det er det du ønsker.
Hvorfor vælge terapi?
Der kan være mange grunde til at gå i terapi, og terapien vil blive tilrettelagt efter hvilke problematikker du ønsker at ændre på. Her kommer et lille udpluk af hvad du kan få ud af terapi alt efter hvilke problematikker du kommer med.
Du vil blive bedre til at stå op for dig selv. At sige nej når du mener det og ja når du mener det. Når du står bedre op for dig selv og dermed er mere autentisk, vil du få mere ro i dit nervesystem, fordi andre ikke så nemt kan gå over dine grænser.
Du bliver mere opmærksom på hvad der er skadeligt for dig. Det kan være mennesker, tanker, følelser af svigt, ikke at slå til og meget mere. Du vil fremover bedre kunne navigere uden om de ting og satse på det der er godt for dig.
Du vil blive mere tydelig i dine budskaber og dermed få større gennemslagskraft.
Det bliver sværere for andre at manipulere dig.
Hvis du ikke har tillid til din fremtid, vil du få redskaberne til at få tillid til din fremtid. Det er så stort at gå fra evt. frygt eller følelsen af ikke at kunne ændre noget til tillid og handlekraft.
Du vil komme til at lytte meget mere til din intuition og hvad din krop fortæller dig. Din intuition og dine følelser i kroppen kommer fra din underbevidsthed og når du både lytter til din intellekt, din intellekt og din krop får du nogle stærke værktøjer der kan hjælpe dig med at stå bedre i dig selv og tage bedre beslutninger.
Du vil få redskaberne til at leve mere i nuet. Det vil gøre at du får meget mere ud af de oplevelser du får. Du bliver mere opmærksom og får et større overblik. Det vil give dig mere ro, fordi du nu vil tage bedre beslutninger og det vil være med til at afspænde din krop.
Hvis du har nogle ønsker for fremtiden som ikke er forenelig så kan terapi også være til stor hjælp.
Hvad kan du få hjælp til?
Der kan være mange grunde til at starte i terapi. Du kan blandt andet få hjælp til:
Stress og psykisk belastning
Tankemylder og uro
Lavt selvværd
Svært ved at sætte grænser
Udfordringer i relationer
Sorg, krise eller livsforandringer
Det er meget individuelt, hvad man søger terapi for. Alt, der gør, at du ikke føler, du lever det liv, du ønsker, kan vi arbejde med sammen.
Er du i tvivl, om terapi er det rigtige for dig?
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale