Psykoterapeut i Randers - Lone Lose

Jeg er psykoterapeut MPF og stresscoach i Randers, og jeg møder dig med empati, nærvær og respekt for din historie. Hos mig får du et trygt rum, hvor du kan være dig selv og arbejde med det, der fylder – uden forudindtagede antagelser.

Jeg har en stærk evne til at se mønstre og sammenhænge i det, du står i – uanset om dine udfordringer er opstået for nylig eller har rødder længere tilbage i dit liv.

Allerede fra første session får du nye indsigter og konkrete redskaber, som du kan tage med dig og bruge i din hverdag.

For mig er det vigtigt, at du føler dig set, hørt og mødt præcis der, hvor du er. Sammen udforsker vi det, der fylder, og finder de veje, der giver mening for dig.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforeningen (MPF). Dansk Psykoterapeutforeningen har høje krav til deres medlemmer og er din garanti for min uddannelse og færdigheder som terapeut.

Læs mere om Psykoterapeut Foreningen her: https://psykoterapeutforeningen.dk/

Min tilgang til terapi

Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor krop og sind hænger sammen. Det betyder, at vi ikke kun arbejder med dine tanker og følelser, men også med det, der sidder i kroppen.

Min tilgang til individuel terapi er fleksibel og tilpasset dig. Jeg bruger forskellige metoder og redskaber afhængigt af dine behov, så vi sammen kan skabe en udvikling, der mærkes – både her og nu og på længere sigt.

Jeg prioriterer løbende at udvikle mig både fagligt og personligt gennem kurser, uddannelse og ny viden. Det gør, at jeg kan tilbyde en terapi, der er opdateret og baseret på metoder, der virker.

Ved parterapi sørger jeg for, at I begge bliver mødt med respekt og forståelse.

Erfaring og specialer

Jeg har særlig erfaring med relationer, stress og personlig udvikling.

Relationer kan være både givende og udfordrende – i parforholdet, familien eller på arbejdspladsen. Jeg hjælper dig med at skabe større forståelse, tydeligere grænser og bedre kommunikation.

Stress er et andet vigtigt fokusområde. Jeg arbejder med evidensbaserede metoder, der hjælper dig med at finde årsagen til din stress og skabe ro i både krop og sind.

Jeg har desuden arbejdet som frivillig terapeut hos TUBA, hvor jeg har hjulpet unge og voksne med senfølger fra opvækst i familier med misbrug.

Uddannelser og kurser:

  • Psykoterapeut, Psykoterapeutisk Institut Aarhus (2005–2009)
  • Parterapeut, Psykoterapeutisk Institut Aarhus (2005–2009)
  • Skam og selvværdsproblematikker (2019)
  • Senfølger af svære traumer (2019)
  • Stresscoach, Forebyg Stress i København (2021)
  • Konflikthåndtering (2024)
  • Neuropædagogik (2024)
  • Tidlige traumer (2025)
  • Kropsorienteret traumebehandler, BetterFlow (2024–2026)